Siden juli 2012 har Nordsøfonden haft olie- og gasproduktion. Nordsøfonden har andel i 13 aktivt producerende felter i den danske del af Nordsøen.
Nordsøfondens olie- og gasproduktion
Nordsøfondens olieproduktion 2012-2024
Den faldende tendens siden 2012 skyldes hovedsagelig felternes naturlige produktionsfald, idet de fleste felter har produceret størstedelen af den forventede indvindelige olie.
Det store fald i olieproduktionen i 2020 skyldes, at Tyra feltets anlæg og de tilhørende satellit-felter blev lukket midlertidigt ned i september 2019 pga. genopbygningen af Tyra feltet. Produktionen fra Tyra feltets anlæg blev genoptaget i marts 2024.
Derudover kom oliefeltet Solsort i produktion i 2024.
Nordsøfondens gasproduktion 2012-2024
Gasproduktionen har været forholdsvis stabil siden 2012, og den let faldende tendens skyldes felternes naturlige produktionsfald. I 2020 blev gasproduktionen dog mere end halveret i forhold til produktionen i 2019. Faldet skyldes den midlertidige nedlukning af Tyra feltets anlæg i september 2019. Produktionen fra Tyra feltets anlæg blev genoptaget i marts 2024.
Grafen viser mængden af eksporteret gas.
Nordsøfondens andel af brændstof og afbrænding 2012-2024
En lille del af gasproduktionen anvendes som brændstof i gasturbiner på platformene, og en mindre del af gassen afbrændes uden nyttiggørelse (flaring) af tekniske og sikkerhedsmæssige årsager.
