SENEST OPDATERET FEBRUAR 2023
Hvad er frakturering?
Ved efterforskning og indvinding af kulbrinter og geotermisk energi kan der være behov for frakturering i boringerne. Det gælder både på land og til havs. Teknikken bruges i vid udstrækning til olie- og gasindvinding i Nordsøen og har været anvendt i flere årtier.
Hydraulisk frakturering eller "fracking" er en udbredt stimuleringsteknik, der bruges til at øge gennemstrømningen i reservoiret. Derved kan olie, gas eller det varme vand nemmere strømme frem mod boringen.
Ved frakturering injiceres en blanding af vand, sand/keramiske korn og tilsætningsstoffer ned i borehullet under højt tryk. Det høje tryk betyder, at væsken danner sprækker eller udvider naturlige revner i undergrunden omkring boringen. Sandet pumpes ind i sprækkerne og forhindrer dem i at lukke til igen, når trykket aftager.
Blandingen består af 99 procent vand og sand/keramiske korn. Tilsætningsstofferne udgør under 1 procent af det samlede volumen. Stofferne tilsættes for bl.a. at reducere friktionen, forhindre bakterievækst og forebygge korrosion i rørene.
Hvor ofte bliver der fraktureret i Danmark?
Frakturering er blevet brugt i de danske kalkfelter i Nordsøen siden 1970’erne i mere end 150 boringer. Energistyrelsen anslår, at teknikken kombineret med anvendelse af horisontale boringer og vandinjektion har muliggjort indvinding af mere end halvdelen af den samlede danske olieproduktion.
Kan frakturering forurene grundvandet?
En boring udføres ved hjælp af avanceret boreudstyr og rør med varierende diametre. Borehullets væg er beskyttet af foringsrør lavet af stål. Rørene fastgøres i undergrunden med beton i hulrummet mellem det udvendige af rørene og væggen i hullet. Betonen udgør derved en solid forsegling mellem rørene og undergrunden.
Lagene, hvor der ledes efter olie og gas på land ligger meget dybt, ofte over 2-4 kilometer, mens lagene, hvorfra der indvindes geotermisk energi, ofte ligger i en dybde på over 1 kilometer. Grundvandsmagasinerne ligger i begge tilfælde over disse lag, som regel maksimalt 100 m under jordens overflade. Boringer på land vil som oftest gå gennem grundvandsmagasiner. Derfor isoleres disse fra brønden med flere lag foringsrør, der alle cementeres som beskyttelse.
Under borearbejdet og ved en eventuel efterfølgende frakturering anvendes en række forskellige kemikalier. Hvis der bores på land, vil der ved planlægning af arbejdet være fokus på beskyttelse af grundvandet.
Risikoen for udsivning af boremudder og tilsætningsstoffer fra en korrekt designet og teknisk udført boring på land er meget lille.
Under fraktureringen udgør tilsætningsstofferne en meget lille risiko for grundvandet. Sprækkerne kan være op til 2-300 m i horisontal retning og begrænses i vertikal retning af lagets tykkelse. Det vil sige, at sprækkerne befinder sig meget langt væk fra lagene med grundvand.
Den reelle risiko udgøres derfor af spild af kemikalier på overfladen under borearbejdet eller ved forberedelse af frakturering, ligesom det ofte er tilfældet ved anden industriel aktivitet. Ved boring på land etableres derfor en række fysiske sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre denne form for spild f.eks. installation af membraner under borepladsen til at forhindre nedsivning og etablering af vandafledningsdræn og bassiner til opsamling af afløbsvand.
Hvilke kemikalier bliver brugt ved frakturering?
Ved frakturering injiceres en blanding af vand, sand og tilsætningsstoffer ned i borehullet under højt tryk. Det høje tryk betyder, at væsken danner sprækker eller udvider naturlige revner i undergrunden omkring boringen.
Blandingen består af 99 procent vand og sand/keramiske korn. Tilsætningsstofferne udgør under 1 procent af den samlede volumen. Stofferne tilsættes for at for bl.a. at reducere friktionen, forhindre bakterievækst og forebygge korrosion i røret. Formålet er dels at effektivere boreprocessen samt forbedre forholdene under produktionen.
Hvilke kemiske stoffer, der skal anvendes, afhænger af konkrete forhold og afklares, når der er indhentet viden fra prøver fra reservoirbjergarten. Alle kemikalier, der anvendes, vil blive oplyst i forbindelse med ansøgning om godkendelse af konkrete arbejder hos de relevante myndigheder.
Kan frakturering medføre jordskælv?
I Danmark forekommer der hvert år en række mindre jordskælv med styrke på under 3 på Richter-skalaen. Hovedparten af jordskælvene er så små, at de kun bliver registreret af følsomme måleinstrumenter. Enkelte er dog kraftige nok til, at det kan mærkes på jordoverfladen.
Hydraulisk frakturering kan udløse meget små jordrystelser i undergrunden, som normalt ikke kan måles på Richter-skalaen.
Risikoen for jordskælv skal altid vurderes med udgangspunkt i områdets geologi. Hvis der er lokale, aktive forkastninger i undergrunden, kan jordrystelserne blive kraftigere. Normalt vil disse rystelser ske flere kilometer nede i undergrunden og vil derfor ikke kunne mærkes på overfladen.
Hvilken kontrol er der med frakturering?
Alle aktiviteter i forbindelse med udførelse af efterforskning og indvinding skal godkendes af de relevante myndigheder. På land gælder det både statslige myndigheder og tekniske forvaltninger i de involverede kommuner.
Udførelse af konkrete boringer, herunder anvendelsen af hydraulisk frakturering, skal have en selvstændig godkendelse efter bestemmelser i undergrundsloven og miljølovgivningen. Godkendelserne omfatter bl.a. godkendelse af udstyr, program og udførelsesmåde, herunder anvendelse af kemikalier. Hvis ikke de sikkerheds- og miljømæssige hensyn opfyldes, vil aktiviteten ikke kunne godkendes.
Hvordan bliver lokalområdet og borgere inddraget?
Staten forvalter ressourcerne i Danmarks undergrund, og det er derfor også staten, som behandler og godkender licensansøgninger. I den forbindelse vil de lokale myndigheder blive hørt, om de har bemærkninger til ansøgningen.
Et projekt med udførelse af en efterforskningsboring, hvor efterforskningsmålet er olie og gas eller geotermisk energi, er som udgangspunkt alene screeningspligtig. Projektet kan efter en konkret vurdering dømmes VVM-pligtig, dvs. der stilles krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse.
En VVM-redegørelse (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) er en vurdering af projektets miljømæssige påvirkninger. Redegørelsen skal sikre grundlaget for beslutningen om at give tilladelse til aktiviteterne. Offentligheden vil her blive inddraget, idet miljøvurderingen skal i offentlig høring.