Nordsøfondens regnskab for 2016 påvirket af olieprisniveauet

28.04.2017

Nordsøfondens andel af olie- og gasproduktionen i 2016 var på 8,4 mio. tønder olie og 680 mio. m3 gas, og produktionen udgør samlet næsten 25 % af det samlede danske olie- og gasforbrug. Dette fremgår af Nordsøfondens og Nordsøenhedens årsrapport for 2016, som offentliggøres i dag.

Indtægterne fra Nordsøfondens olie- og gassalg i 2016 beløb sig til 3,2 mia. kr. Fondens resultat var - 443 mio. kr. mod -1.353 mio. kr. i 2015.  Underskuddet er primært en følge af det nuværende olieprisniveau.  Nordsøfonden har desuden i 2016 nedskrevet fondens aktiver med knap 158 mio. kr. netto efter skat. Nedskrivningen skyldes hovedsagelig usikkerhed om de fremtidige olie- og gaspriser.

Fonden har i 2016 investeret knap 2,3 mia. kr. i efterforskning, produktionsanlæg og drift af felter.

 

Gassen er et redskab i den grønne omstilling

Danmark er allerede langt med den grønne omstilling, men i mange år frem vil olie og gas spille en væsentlig rolle i energiforsyningen. Indtægterne fra olie- og produktionen fra den danske del af Nordsøen kan være med til at finansiere den grønne omstilling.

Især gassen kan i en periode fungere som et vigtigt redskab i den grønne omstilling, idet gassen kan fortrænge kul ved produktion af bl.a. el og kraftvarme.

 

Flere væsentlige aktiviteter i 2016

En prioriteret opgave for Nordsøfonden i 2016 har været at sikre, at der ikke efterlades store uudnyttede reserver i den danske undergrund, og et vigtigt element er her en tilgængelig infrastruktur.

I marts 2017 blev der indgået en aftale mellem regeringen og bevillingshaverne på vegne af DUC om forbedrede rammevilkår for olie- og gasproduktionen i Nordsøen. Aftalen giver mulighed for en genopbygning af Tyra feltets anlæg og dermed fortsat produktion fra Tyra og de omkringliggende felter. De forbedrede rammevilkår omfatter også andre fremtidige projekter i Nordsøen og kan være med til at skabe et positivt investeringsklima i den danske del af Nordsøen. Fonden har i hele 2016 deltaget aktivt i arbejdet med at nå frem til aftalen.

De forbedrede rammevilkår vil danne basis for den langsigtede udvikling i den danske del af Nordsøen og være med til at sørge for, at en moderne infrastruktur er tilgængelig for de øvrige licenser. Derved sikres, at en større del af de danske ressourcer kan blive udnyttet, og at vi har en egen produktion af olie og gas i mange år frem.” udtaler Nordsøfondens direktør, Birgitta Jacobsen.

En vigtig begivenhed i 2016 var tildelingen af 16 nye licenser i 7. udbudsrunde, som derved understøtter efterforskningen på dansk område i de kommende år. Runden har tiltrukket en række nye selskaber, der ikke har været aktive i Danmark tidligere, mens andre selskaber har udvidet deres interesseområder. Nordsøfonden har dermed fået udvidet kredsen af internationale samarbejdspartnere i 2016 til i alt 17 selskaber.

Gennem hele 2016 er der desuden arbejdet intenst på udbygningen af Ravn feltet, og i begyndelsen af 2017 startede produktionen fra den første brønd. Ravn feltet er det første producerende felt uden for eneretsbevillingen, som Nordsøfonden er partner i.

 

Læs Nordsøfondens og Nordsøenhedens årsrapport for 2016

 

For yderligere oplysninger kontakt Direktør Birgitta Jacobsen, tlf. 2178 4678, mail: bij@nordsoefonden.dk

 

glqxz9283 sfy39587stf02 mnesdcuix8
sfy39587stf03
sfy39587stp14