Artikel: Er der et mønster? Trends kan vise vejen for efterforskning

20. november 2017

 

Hvordan finder man ud af, hvor man skal lede efter olie og gas? En af mulighederne er at se efter mønstre i den viden, man har om undergrunden og lede efter mulige trends. Forekomster af olie og gas styres af materiale og aflejringsmiljø samt undergrundens strukturer, og derfor kan et første skridt mod nye olie- og gasfund være at sammenstille data på tværs af større områder. 

 

Et modent område

Den danske del af Nordsøen er et modent område set med olieindustriens øjne. Den første boring, A-1, blev udført i 1966, og det første danske felt blev sat i produktion i 1972. Derved har der været olie- og gasaktiviteter i over 50 år på dansk område. De seneste vurderinger af potentialet i den danske del af Nordsøen anslår, at der er ca. 3 mia. tønder olieækvivalente tilbage – det svarer nogenlunde til, hvad man har produceret indtil videre.

De mange årtier med efterforskning betyder, at der er et højt vidensniveau om undergrunden baseret på en stor mængde data fra bl.a. seismiske undersøgelser og boringer. Især i Centralgravsområdet, hvor størstedelen af de producerende felter ligger, er der gennem store investeringer fra olieselskaberne indsamlet værdifuld viden om undergrunden. Der er udført et stort efterforskningsarbejde ved kortlægning og evaluering af potentielle forekomster med stadig mere avancerede undersøgelses- og tolkningsmetoder.

 

Er mange data altid en fordel?

I det danske område har man i dag adgang til en stor mængde data, som giver mulighed for at fordybe sig i detaljerne. Men er det altid en fordel? Glemmer man at træde et skridt tilbage og se på det større, regionale billede? Er der risiko for, at man stirrer sig blind på allerede udførte arbejder og tolkninger?

Efterforskning i modne områder kan drage stor nytte af, at man fortsat forsøger at se på de mange data med ”nye øjne”. På den måde kan inddragelse af indhentede erfaringer fra f.eks. andre bassiner og aflejringstyper føre til nye ideer. Samtidig kan erfaringer fra andre olie- og gasområder end Nordsøen betyde, at der arbejdes med nye tilgange og metoder i efterforskningen.  ”Nye øjne” har gennem tiden vist, at undergrunden fortsat kan overraske.

 

Det store overblik

I et umodent område er den mest benyttede efterforskningsmetode at få en forståelse af geologiske og strukturelle trends ud fra de tilgængelige data.

De geologiske aflejringer, der giver mulighed for akkumulation af olie- og gasforekomster, kan være begrænset til små områder, men kan også findes i områder, som strækker sig over mange hundrede kilometer.

Når man som olieselskab skal vælge interesseområde ved efterforskning af kulbrinter, kan det derfor være nyttigt at ”zoome ud” og se på aflejringernes udbredelse i en større, regional skala på tværs af geologiske strukturer og landegrænser og på den måde udpege områder med sandsynlighed for at finde olie eller gas.

Hvis man overfører denne metode til et modent område, kan man kombinere data om aflejringer og udbredelse med oplysninger om allerede gjorte fund og producerende felter. Derved vil man kunne se eventuelle trends og måske nye efterforskningsmuligheder.

 

Som perler på en snor

I den danske del af Nordsøen har der været meget stor aktivitet. Det betyder, at man har mulighed for at se efter overordnede mønstre for, f.eks. hvor der er fundet reservoir-bjergarter og hvor der er gjort fund, samt analysere hvad der er styrende for fundet af olie eller gas.

Hvis man ser på et kort over brønde og fund i den danske del af Central Graven, kan man se, at der er områder med få brønde og fund samt områder med en meget tættere forekomst af brønde og fund. Det ses desuden, at fund og felter ligger langs Nordvest-Sydøst-gående linjer. Linjerne viser en trend, hvor forekomsterne med olie og gas ligger som perler på en snor i flere geologiske niveauer.

Hvis man inddrager data om fund og brønde fra omkringliggende lande som Norge, Tyskland og England får man et klarere billede af disse trends. Et oplagt spørgsmål er selvfølgelig, om der er huller i rækken af perler – altså steder på linjerne, hvor der ikke er boret brønde og gjort fund. Disse huller kan pege på uudforskede områder langs trendlinjerne, som kan være værd at efterforske, idet der måske er overset noget i de geologiske studier.

I visse tilfælde ligger de uudforskede områder tæt på en landegrænse, hvor der er gjort fund umiddelbart på den anden side af grænsen. Men undergrundens geologi afhænger ikke af internationale offshore landegrænser, så de uudforskede områder tæt på landegrænserne kunne udgøre spændende efterforskningsmål.  

 

felter og fund DK

De stiplede linjer angiver trends i felter og fund på dansk område. 

 

Trends regionalt 

Her ses trendlinjer i regionalt perspektiv. Ved at zoome ud på denne måde, bliver det tydeligt, at der er områder på trendlinjerne, hvor der endnu ikke er gjort fund. Disse områder er markeret med røde cirkler. 

 

Nye veje kræver erfaring og mod

Efterforskning i et modent område som den danske del af Nordsøen kræver masser af erfaring, men også mod til at benytte nye og anderledes tilgange.

På dansk område er der efter tildeling af licenser i 7. udbudsrunde i 2016 og gennem opkøb i 2017 kommet en række nye aktører til i form af både store og små selskaber.  Disse selskaber kan bidrage med ”nye øjne” på olie-gasefterforskningen.

Og netop arbejdet med analyser af trends i de store mængder af data kan give inspiration til den fremtidige efterforskning og være med til at skabe fornyet interesse i en kommende 8. udbudsrunde af licenser i den danske del af Nordsøen.

glqxz9283 sfy39587stf02 mnesdcuix8
sfy39587stf03
sfy39587stp14